Menighedsplejen i Danmark

Der er højt til loftet og hjertevarme i spisestuen
Menighedsplejen er taget på besøg hos Fisken og Brødet. Det er kirkerne på Vesterbro, der uddeler overskudsmad og inviterer til fællesspisning et par gange om ugen. Vi nysgerrig på, hvad brugerne af kirkens diakonale tilbud tænker om at kirken står bag. Vi talte med et par brugere og at par frivillige.

De havde alle fundet frem til maduddelingen, fordi de havde glæde af og behov for at få en pose grøntsager en gang om ugen, som supplement til deres snævre husholdningsbudget. Grøntposerne var tidligere uddelt af aktører, der ikke havde tilknytning til folkekirken, så da projektet blev en del af folkekirken, fulgte de med. De er også fulgt med, da projektet begyndte at tilbyde et måltid.

De værdsætter at spisefællesskabet er et rummeligt, socialt fællesskab, hvor man kan komme, som man er. De ser frem til at og hygge og snakke, med dem, de kender. Her kommer mange nationaliteter og der er skabt tætte relationer, på kryds og tværs. Det er samværet, der er vigtigt. ”Hvis jeg blev påduttet noget med tro, så ser de min ryg”, siger den ene. Hun synes, at det er ok, at der nogle gange bliver sunget en sang, og der bliver informeret om kirkens øvrige aktiviteter. Der er også et par stykker der indimellem kommer til søndagsgudstjeneste: ”Jeg finder en dejlig ro, ved at sidde i kirken”, siger en.

Nogle af brugerne er selv blevet frivillige. ”Jeg kom og fik grøntsager og ville gerne give noget tilbage”, siger den ene. Hun startede med at lave brød og kaffe. Og var senere med til at udvikle projektet med måltidsfællesskab. ”Jeg elsker at lave mad, og hellere til 40 end til to”, siger én.

De tænker ikke så meget over, at fællesspisningen er en del af Folkekirken – ”nogle gange kan kirkens ord være svære at få til at give mening”. Men de tænker meget over at skabe et rummeligt sted, hvor man kan spise et sundt måltid sammen.

”Vi har skubbet bordene ud fra væggen, så man kan sidde for enden af bordet her og ikke i den anden ende, for man skal ikke vende ryggen til hinanden, vi skal åbne op mod fællesskabet”, siger en.

De er bevidste om, at nye skal føle sig velkommen. De ved hvilke af de faste gæster, der er gode til at få nye med i snakken rundt om bordene, og hvilke, der hellere vil sidde for sig selv. ”Vi prøver at undgår at det bliver et ”dem og os”, så vi inviterer ind til at man kan hjælpe med de praktiske ting, også selvom man måske kun har kræfter til at skrælle gulerødder en halv time”.

Jeg siger, at jeg synes de udlever det kristne næstekærlighedsbudskab med store åbne hjerter.

De smiler: ”Vi får så meget igen”.

Foto til opslaget er taget af Jonas Kim Jakobsen

DIAKONI OG MISSION: EN DYB SAMMENHÆNG
”Der sker noget vigtigt, når man bliver lyttet til uden bagtanker. Når vi er villige til at lytte til andre, vil de måske også få lyst til at lytte til os – ikke på grund af en påduttende bagtanke, men fordi vi tror på, at kristendommen har noget helt unikt og fantastisk at tilbyde ethvert menneske”. Carsten Ørum Jørgensen, som er sognepræst og formand for Nørrelands Sogns Menighedspleje og medlem af bestyrelsen for Kirkernes Sociale Arbejde i Holstebro Kommune, skriver i nyeste nummer af SAMMEN hvorfor han synes der er en dyb sammenhæng mellem diakoni og mission. Han fortæller der var et ønske om at ordet forkynde skulle indgå i vedtægterne ved etableringen af Kirkernes Sociale Arbejde (KSA) i Holstebro Kommune. Læs hvorfor - Du kan finde link til hele artiklen nede i kommentarfeltet.