Team Anneberg Adventure Racing

Hep, så er det blevet den tid af året, hvor den sidste blå negl er vokset ud, og det er på høje tid at anlægge nye.

Ruten er X50 som de sidste to år, men makker er i år Lotte Linnemann Rønfeldt, ARGH, løbemakker fra Sparta Atletik.

Målet er en hyggelig tur rundt på ruten, og at gennemføre distancen. Det sidste er der aldrig garanti for, da Henrik Leth altid smører tykt på af udfordringer i terræn og postplaceringer. Hårdt det bliver det. Det er der max garanti for!

Læs herunder hvordan du kan følge med. Ingen grund til stress, du får rig mulighed til at følge os i mange timer. Vi løber i X50 mix klassen, da kun to dame hold er til start på denne distance.

Starten går kl 16 og vi forventer at være i mål op ad søndagen.

NXM LIVE 2017
Såden kan familen og vennerne følge med når du løber NXM i weekenden:

1. Like denne FB side - her kommer der masser af Updates!

2. Hent Tractrac app på mobilen. Nem at bruge! (Til X distancerne)

3. Find links her: http://racingdenmark.com/content/62-nxmlive

4. Kom ned til Lunden i Silkeborg og hep søndag 12-17

(Husk at dele dette opslag)

Det bliver VILDT!

Et lille skriv om Tøsens tur rundt i Søhøjlandet med makker Anni fra Team Fit4Run til årets Extrem Marathon på X50 distancen.
Yeay! Det var fedt på den fede måde. Én gang til!

Når GPS-trackeren kategoriseres som tungt udstyr.

Så tungt, at det lige skal overvejes, hvis rygsæk den tændstiks-æske store enhed skal placeres i. Ja, så betyder det, at der er tænkt lidt over hvad der ellers er med på turen. Erfaringen siger os, at det godt kan svare sig, når det hele skal slæbes med op og ned af Silkeborgs utallige højdekurver i søhøjlandet, over mange kilometer og i en rum tid.

Nordisk Extrem Marathon (NXM) var i weekenden vært ved 2 skønne og grumme dage, hvor Anni og jeg selv deltog på X50 distancen i Dameklassen. Dvs. orientering over 2 dage med hhv. 30 og 28 poster fordelt ud over en rute, der i fugleflugt er ca. 50km. For alt andet end fugle og banelægger Henrik Leth, bliver turen dog oftest noget længere. Team Fit4Run/Team Anneberg fik i år virkelig noget for pengene. Uret viste 43km på første dagen og godt 32km på anden dagen, i alt tilbagelagt på 11t53min og med +2000 højdemeter oven i hatten. Værsgo spis!

Det var anden gang jeg var med, mens Anni har en stribe af skalpe fra ruten. Ikke desto mindre, er det stadig en stor udfordring at stille op for mig. Alt kan ske i terrænet, og at nå i mål er en sejr af de større. Holdene i X-klasserne er selvforsynende under hele løbet. Den komprimerede bagage på ryggen består derfor (som minimum) af telt, sovepose, underlag, overtrækstøj, kogegrej, mad, vand, førstehjælp og lys til de 2 dage og fordelt mellem os begge. Ved start stod vi med hver 6kg på ryggen. Ikke synderligt lette grejer ift. de hurtigste dyr i skoven.

Kl 16 lørdag gik vores start på X50 distancen. I alt var ca. 800 løbere lokket i skoven på distancerne 21 eller 42km trailløb og 35, 50 eller 70km orientering fordelt over de to dage. Vi var eneste damehold på X50, hvorfor placering ikke var i fokus. Det handlede om den gode oplevelse og det at komme helt i mål med alle poster. Vejret var helt formidabelt til formålet. Lun sol, let varme og tørvejr. Det tegnede godt.

Og godt blev det. Efter en let turbulent start, hvor vi som sædvanlig lige skulle ”ind på kortet”, dvs. finde ud af hvor vi egentlig er, og hvor hurtigt vi flytter os på kortet, så gik det egentlig meget godt. Aftalen var, at undertegnede var primær navigatør mens Anni skulle følge med på kortet, så hun kunne tage over, hvis/når jeg gik kold. En super fin ordning, som også virkede godt sidste år. Jeg have øvet lidt til i år. I hvert fald ét o-løb, så jeg var jo nærmest i navigations topform.

Søhøjlandet har godt med højdekurver, og det kan være lidt svært i farten, at gennemskue om de går op eller ned. Med post beskrivelser som overvejende hedder ”udløber, høj, slugt eller søbred”, så får man dog fin træning i den øvelse, og lærer at se efter en ekstra gang. Særligt post 11 blev en tids-røver for os, såvel som mange andre hold. Vi søgte og tegnede krusedulle tracks med GPS’en i hobetal. Lige lidt hjalp det, for vi var i det forkerte felt på kortet. Efter 49min lykkedes det at komme på ret kurs og finde den forsvundne post 11.

Første dag var lidt krads for benene. Med ca. 10 poster igen viste uret 33-34km, og vi manglede stadig en fin runde uden om Slåen sø inden mål og Night Camp. Det holdt lidt hårdt at holde dampen oppe. Motivation for at få ædt de sidste km og komme frem til pulvermad og etablering af den gule suite (teltet), var dog stærk nok til at holde os kørende. Som mørket faldt på, snirklede vi os i pandelampens skær frem i skoven og så endelig faklerne frem mod Night Camp. Efter 6t35min ramte vi mål for dag 1. Belært af sidste års oplevelser, var komfort til natten prioriteret højt af undertegnede ift. vægt i form af et liggeunderlag, som nærmest mindede om en boxmadras ift. Annis sjældent minimalistiske underlag. Boxmadrassen var en wellness oplevelse af de større, og Anni syntes tilsyneladende også godt om at ligge med hovedet på boxmadrassen. Det kom sig måske også af, at det til lejligheden indsyede Harald Nyborg telt, er så lavt og smalt, at teltdugen tilnærmelsesvis inhaleres, hvis hovedet ligger andre steder end midt i teltet.

Kl 8 næste morgen gik starten igen på X50. Minutter inden var vi trukket i det våde løbetøj igen. Så stærk var solen heller ikke denne morgen, at den kunne tørre sø-vandet ud af uniformen. Banelægger Henrik meddelte inden starten, at vi havde klaret ca. 55% af ruten på dag 1. Gisp! Vi kunne i så fald se frem til ca. 35km på benene på dag 2, en god bid over forventning inden start lørdag.

Vi kom rigtig godt i gang, og jeg var hele tiden godt med på kortet. Gode vejvalg og fint tempo sendte os med frem med stabile herre- og mixhold. Vi cruisede gennem kort og landskab, og i skrivende stund husker jeg det som om vi nød turen, selv med +50km i benene. Vandpassagerne var næsten behagelige i det lune vejr. Hængedynd, sorte mosehuller og svampede vådområder blev ”behændigt” forceret. Benene var med mig, og vi løb med langt større overskud, end jeg husker fra sidste år. Med ca. 10 poster hjem var opgaven til at overskue. Nu skulle fokus holdes på at undgå dumme fejl som at glemme at klippe en post, tabe et kort eller lignende. Der hjælpes mellem holdene, så alle kommer bedst muligt i mål. Ingen ønsker på dette tidspunkt, at se andre gå længere ud i dynd eller mose end højst nødvendigt. Uden direkte konkurrenter for os, var det ingen sag at give et hint eller et lift til en post. Den stemning og gode karma der oftest breder sig i den lange ende af det løb, sætter jeg meget stor pris på. Når træthed vendes til erkendelse af, at vi alle er i samme båd, og kun er der for sjov, så er det bare SÅ fedt at fumle rundt ude på ruten i flok.

”Så Anni, sidste nu!” Vi vrider begge det sidste ud af benene og holder os løbende op ad bakken den sidste kilometer mod mål. Henter en del gående hold og prøver optimistisk at nå et løbende hold ned af den sidste bakke mod mål. Fuld blæs, f*** de stive ben, SIDSTEEEE!

Hold kæft det var fedt. Vi gjorde det sgu igen, bare endnu bedre!
Tak for et godt arrangement til hele holdet bag NXM, for god karma på ruten fra kendte og ukendte medløbere og til Anni og Team Fit4Run, for endnu engang at lufte den gamle dame her.

Flere billeder her: https://www.facebook.com/Racingdenmark/?ref=ts&fref=ts