Helle Fonager

Bag oplevelsen af konstant at skulle yde og præstere ligger en række grundlæggende overbevisninger – leveregler, som engang havde en funktion i dit liv - en selvbeskyttende funktion.

De blev skabt i en tid, hvor tilpasning var nødvendigt for, at du kunne føle dig tryg, anerkendt og forbundet.

Over tid blev de automatiske, selvkørende – så stærke og overbevisende, at de formede tanker, følelser og handlinger, ofte uden, at du opdagede det.

De blev til, “Sådan er jeg!”

Når du udfordrer gamle mønstre og gamle overbevisninger, reagerer dit nervesystemet med uro; usikkerhed, ængstelighed, angst. Det er en del af processen. Tillad uroen at være der, mens du fortsætter.

Bag den ligger begyndelsen på et nyt kapitel – hvor du handler ud fra værdier i stedet for krav 💚

Når du begynder at stå op for dig selv,
kommer uroen som regel på besøg.

Genkendeligt? Du er ikke alene.

Den er ikke et signal om, at du gør noget forkert -
den signalerer, at du gør noget nyt.

Gamle mønstre forsøger at trække dig tilbage, de foretrækker det velkendte,
fordi det er trygt og ja - velkendt.

Tillad uroen at være der, mens du fortsætter.
Forandring føles sjældent rolig i starten – roen indfinder sig hen ad vejen,
når du tør blive stående i dig selv.

Stå fast i det, du ved er sandt for dig.
Det er herfra friheden vokser 🌱

Kærligst fra mig til dig
Helle 💚

At stå ved sig selv starter med små handlinger.
Lidt ad gangen.
Så du har dig selv med i processen.

Et ærligt valg, der er på din side.
Måske en grænse, du længe har ønsket at manifestere.
Eller en drøm, et ønske, du endnu ikke har undersøgt,
fordi – “hvad nu hvis … hvad tænker de andre?”

Når du tør vise dig, som du er,
og række ud efter det, du længes efter,
styrker du både din selvrespekt og dit værd – dit selvværd.

Dit forhold til dig selv handler ikke om de andre.

Det handler om dig.

Lav en liste til dig selv med titlen:
“Her vil jeg stå ved mig selv.”

Det kan være situationer i din familie, på jobbet,
i dit parforhold eller i dit forhold til dig selv.

Vælg derefter 1-2 situationer, du vil fokusere på den næste måned,
og lad resten ligge for nu.

Mange vælger fra den øverste hylde – der, hvor det er sværest.
Start et sted, hvor du kan lykkes.

Kort sagt: Små skridt tæller –
også når du øver dig i at stå fast. 🌱

Kærlig hilsen
Helle 💚

Kender du det, at dine tanker suser afsted i worst case-scenarier?
Fra en lille bekymret, “hvad nu hvis” tanke til det værst tænkelige på få sekunder.

Og mens de værst tænkelige tanker – også kaldet katastrofetanker – skyder fart, reagerer din krop, som om der er fare på færde.

Dit medfødte, iboende kamp-/flugt-alarmsystem rører på sig og begynder at løbe om kap med tankerne.

For mange er det her, angsten viser sig – som uro, overvældelse eller følelsen af at miste kontrollen.

Er der så fare på færde, eller?
Hvad nu hvis katastrofetankerne har ret?

Det har de yderst sjældent – som i næsten aldrig.
Katastrofetanker er kendt for at forvrænge og forringe vores evne til at vurdere trusler og klare modgang.

De dramatiserer og overdriver det værst tænkelige, uden at have fakta på plads.

👉 Første skridt begynder med ro i kroppen – derfra kan du observere katastrofetankerne, som det de er: tanker, der blæser det hele op, mens du i virkeligheden kan mere, end dine tanker tror.

Du er et menneske, der kan tænke tanker – og du er meget mere end dem.

Jeg har delt nogle små øvelser fra Pauseknappen, en arbejdsbog, jeg har udviklet til Angstvejleder kurserne.

Øvelserne skaber ro – du gør noget, der fortæller hjernen “Jeg er tryg. Det er helt okay at falde til ro.”
Kærlig hilsen
Helle 💚

Hvor blev tiden af 🌀
Ja, den gik – som den jo gør tit og ofte. Faktisk hele tiden. Det er tidens kernefunktion - at gå og blive ved med at gå. Sikke en udholdenhed - meget inspirerende.

Så hvad gik tiden med? Små skridt, store skridt – eller måske noget, der lander midt imellem?

Jeg er meget optaget af de små skridt - lige nu. Og hvorfor nu det?

Fordi de skaber et stille nærvær, der giver plads til at lytte indad. De er selvkærlige og retningsgivende – de hjælper mig med at tage den rigtige afkørsel.

Og så minder de mig om, at varig forandring tager tid.

Her er nogle af mine ynglings små skridt - lad dig inspirere, ta hvad du kan bruge og lade resten ligge.

• At skrive én ting ned, du er taknemmelig for i dag.
• At lægge hånden på hjertet og sige til dig selv: “Godt gået.”
• At stoppe op og sige “tak” til dig selv, selvom dagen ikke gik som planlagt.
• At tage ét lille skridt i en ny retning – selvom du ikke kender hele vejen endnu.
• At stoppe op et øjeblik og spørge dig selv: “Hvilken vej vil jeg gå?”
• At vælge en lille ændring i hverdagen, som på sigt kan gøre en stor forskel.

Kan du fornemme det stille nærvær, der siger “Hej du - lidt af gangen er et godt sted at starte”.

I dag delte jeg et lille skridt med dig - der er flere på vej. Så bliv endelig hængende her på kanalen 🌱

💬 Hvilket lille skridt vil du tage med i dag?

Kærlig hilsen
Helle 💚