Franciska Rosenkilde

Her er mit folkemødeprogram 🌞

Kan du gætte, hvem der sagde dette i sidste uge? 🤔

"Jamen… øh. Jeg aner ikke, hvad det er. Vi har ikke ekstrem avl i dansk svineproduktion."

Det er selvfølgelig helt fair, hvis man ikke ved, hvad ekstremavl er. Men jeg kan afsløre, at ophavsmanden til citatet her er ingen ringere end chefen for Danske Svineproducenter - og jeg er ikke i tvivl om, at han ved, at der er tale om ekstrem avl, når systematisk presser flere pattegrise ud af soen, end den har godt af - og langt flere end den har patter til.

I dag betaler dyrene prisen for et produktionssystem, der er presset til det yderste. Så vi kan konkurrere på at lave billig bacon og dårlig dyrevelfærd med Kina og Polen. Men sådan behøver det ikke være. Vi kan vælge at behandle dyrene bedre.

Derfor er jeg også glad for, at vi i Alternativet har sikret, at der i det nye regeringsgrundlag står sort på hvidt, at ekstrem avl i dansk svineproduktion skal forbydes - hurtigst muligt og senest i 2035.

Det burde ikke være kontroversielt, at dyrene skal have det godt. Men når man mærker reaktionen fra landbrugslobbyen og vennerne i blå blok, kan man da godt blive i tvivl.

Så hvad tænker I, kære følgere.

Er I ligesom mig glade for, at der nu bliver gjort noget ved problemet med ekstremavl?

Landbrug og Fødevarers kaos-tilstand skyldes ikke vores grønne regeringsgrundlag. Det skyldes deres eget snæversyn.

Jeg er stolt over, at Alternativets ultimative krav om en bæredygtig omstilling af landbruget har rykket ved både regeringsgrundlaget og debatten om dansk landbrug.

På grund af vores grønne aftryk skal vi nu have et landbrug der gavner millioner af mennesker, i stedet for et landbrug der gavner få tusinde mennesker.

I weekenden har jeg blandet mig i debatten med landbrugslobbyen om, hvorvidt det nye regeringsgrundlag giver carte blanche til at kaste den grønne trepart ud ad vinduet.

Når man hører Søren Søndergaards udtalelser kunne man få det indtryk, at dansk landbrug er blevet udsat for en stor uretfærdighed. I virkeligheden er det nok nærmere realiteterne, der er ved at indhente en sektor, som alt for længe har fået lov at undgå de regninger, andre må betale.

Landbrug & Fødevarer har i mange år været vant til at få stor politisk indflydelse og til, at deres bekymringer fyldte meget i debatten. Nu er kursen ved at ændre sig – og det kan kræve lidt tilvænning.

Derfor tør jeg også godt forudsige, at vi kommer til at høre flere protester i den kommende tid.

Jeg vil i mellemtiden trykke Landbrug & Fødevarers ledelse et ærligt råd. De kan jo tage det eller lade være.

Kære L& F

Drop at bruge al jeres tid og kræfter på at modarbejde regeringsgrundlagets retning. Den udstikker kursen for en bæredygtig omstilling af landbruget. Det er ikke en trussel mod erhvervet – det er en opgave, der skal løses.

Brug i stedet den her tid på at kigge indad:

I har længe fortalt jeres medlemmer, at den rigtige måde at drive landbrug på, er at producere så meget som muligt, så hurtigt som muligt.

I har ignoreret folkestemningen, I har stirret jer blinde på pris, effektivitet og konkurrence, når I i stedet havde et kæmpe ansvar for at lede landbruget i en retning, hvor det brødføder danskerne med gode fødevarer uden at forgifte vores drikkevand og øge vores antibiotikaresistens.

I har både ansvaret for og kompetencerne til at rette op og være en konstruktiv del af løsningen. Jeg håber, I griber den mulighed.

VI MÅ IKKE TAGE GRUNDLOVSDAG FOR GIVET

I dag fejrer vi retten til at ytre os frit, demonstrere fredeligt og holde folkevalgte ansvarlige. Det har vi gjort siden 1849, men vi må aldrig tage de her rettigheder for givet.

For et demokrati er kun stærkt, når det kan rumme uenighed, kritik og protest.

Derfor bekymrede det mig dybt, da jeg for kort tid siden så billederne af fredelige demonstranter blive mødt med hunde, knipler og unødvendig magtanvendelse af politiet. Uanset hvad man mener om sagen ude foran Mærsk-bygningen, skal retten til at protestere beskyttes, når man lever i et demokrati.

Derfor er jeg glad for at have bidraget til et regeringsgrundlag, hvor vi styrker rettigheder. Ikke kun for dyr og natur, men også for mennesker.

Der er selvfølgelig omlægningen af dansk landbrug, som vi har arbejdet hårdt for.

Men det samme gælder for handleplanerne mod racisme og antisemitisme. Og at styrke LGBTQUIA+ personers rettigheder. For vi må desværre erkende, at der er brug for ekstra indsatser, der kan bekæmpe stigningen i homofobi og hadforbrydelser.

Vi styrker også indsatsen mod kvindedrab. Sidste år blev rekordmange kvinder dræbt af kærester eller ekskærester. Det er uacceptabelt. Derfor skal vi forebygge, opspore tidligere og give bedre beskyttelse til voldsudsatte kvinder.

Og inden valget fik vi flertal til en privatlivskommission, der sikrer privatlivets ret i en tid med mere overvågning og digitalisering.

Og så er der selvfølgelig kampe, der fortsætter. Vi nåede desværre ikke at få den forvaltningsdomstol. Men det ændrer ikke på, at vi vil fortsætte arbejdet for et system, hvor man hurtigere og mere retfærdigt kan få omgjort urimelige afgørelser.

I dag er jeg på Testrup Højskole for at fejre Grundlovsdag, og i min tale minder jeg om, at frihed, rettigheder og demokrati ikke kommer af sig selv, men er noget, vi hele tiden må arbejde for.

God Grundlovsdag 💚

MÅ LANDBRUGSMINISTERIET HVILE I FRED

Jeg har slet ikke talt nok om, hvor vildt det er, at vi har fået lukket Landbrugsministeriet. Et ministerium, der har eksisteret i 130 år, og som efter min mening alt for længe har repræsenteret fortidens landbrug og samfund.

Højrefløjen og store svinebønder prøver at fremstille det, som om det her bliver katastrofalt for landbruget. At Alternativet og den nye regering simpelthen vil lukke landbruget med denne løsning. Det er fuldstændig forkert. Det her er faktisk et forsøg på at gøre det stik modsatte efter en mangeårig katastrofal kurs.

Jeg har længe sagt, at hvis Venstre var det gamle landbrugsparti, så er Alternativet det nye. For jeg ønsker virkelig, at Danmark igen bliver et landbrugsland. Det er vi ikke længere, selvom mange holder fast i myten. For man er ikke et landbrugsland, hvis man ikke kan brødføde sin egen befolkning.

Dansk landbrug er lige nu indrettet til at køre lastbiler pakket med levende grise, pølser og bacon til andre lande, men danskerne betaler regningen med nitrat i drikkevandet og risiko for antibiotikaresistens. Samtidig er 3 ud af 4 grøntsager på det danske marked importeret fra udlandet. Det giver ikke mening. Hverken for kvaliteten af den mad, vi spiser, eller for vores sikkerhedssituation.

For i en tid, hvor vi taler oftere og oftere om forsyningskriser, krig, pandemier og klimakatastrofer, må vi også spørge: Hvordan sikrer vi, at danskerne kan få mad på bordet? Og her kan vi altså ikke leve af pølser og bacon.

Derfor er jeg så stolt over, at landbruget nu skal ind i en ny og spændende fase. At lukke Landbrugsministeriet føles som at lukke en dør. At præsentere en ny national fødevarestrategi, som Alternativet fik forhandlet igennem, føles samtidig som at åbne en ny. For hvor har vi dog brug for luftforandring!

Fødevarestrategien skal inden 2027 sikre, at vi:

- Producerer langt mere dansk frugt, grønt og bælgfrugter

- Fordobler det økologiske areal og styrker småskalalandbrug

- Får flere planteavlere og gartnerier

- Sikrer mere lokalt ejerskab af landbrugsjorden i stedet for at sælge jorden til udenlandske virksomheder

- Har mindre fokus på eksport af animalske produkter som målestok for succes og i stedet måler succesen på, om vi kan mætte danskerne med en national, bæredygtig og robust produktion

- Omfordeler landbrugsstøtten, så den støtter mere småskala, økologi og regenerativ produktion

Danmark bliver i langt højere grad et land, der dyrker mad til mennesker – ikke millioner af grise, som eksporteres til andre lande.