JSB Racing Denmark

edweek 1999 og at den til sidst var tunet så meget (ca.80 baghjuls hk i stedet for de originale 45 motor hk) at det gik hårdt ud over pålideligheden, så vi valgte til sidst at stoppe med Spondonen, for at finde på noget andet ”motorværk” der var bedre egnet til road-racing i stedet for Yamaha´s off-road motor. fra en 996 på tale men den kunne ikke rigtigt få ccm. nok, men det kunne en Suzuki TL1000R, så sådan en motor blev fundet og den bagerste cylinder blev fjernet, efter mange udregninger/modeller blev en dummy samt hus fremstillet og monteret. Den blev startet hjemme på filebænken i en meget interimistisk opstilling, som jeg desværre ikke har nogle billeder af, og det var jo fantastisk, den kunne jo drejes helt op på 10.000rpm uden at ryste (660´ern ville ha´ flækket bordet) dernæst blev der fremstillet to stel i Sverige hos MORANI, bygget efter de originale Ducati Supermono mål, så nu var vi ved at være klar, men der kom nogle regelændringer, der gjorde at det ikke længere var interessant længere og projektet med at køre mono blev stoppet. Det blev imidlertid for kedeligt kun at se ræs, det er jo meget sjovere at køre selv, men hvad skulle vi så køre… det havde før været på tale med endurance, så sammen med Skjern MC, Allan Østli og Lars Rulffs og en GSXR1000 dannede vi et endurance team som fungerede så godt at vi vandt det nordiske mesterskab i 2003. I 2004 kom Nicolai Sørensen med i teamet og så skulle Challenge prøves med en 749S (R modellen måtte ikke deltage pga. prisen) men trods div. forbedringer manglede S modellen lige det sidste i forhold til konkurrenterne, så efter et par løb blev S´eren leveret tilbage til FI. En 749R model blev indkøbt, for nu skulle der køres Nordisk standard 600 og supersport i stedet, og der var kun kørt et enkelt løb så det skulle vi nok kunne nå… det kunne vi, det blev til en sejr i 600 standard og #3 i supersport. I 2005 ville vi prøve challenge igen, men denne gang på en Honda 600 og det endte med en anden plads. I 2006 skete der ikke så meget, bare lidt ”hygge ræs” med 749Rén når lejligheden bød sig, men det kunne jo ikke blive ved på denne måde, så i 2007 skulle det være den nye 1098 der galdt og der skulle prøves kræfter med EM Stocksport, det gik sådan set også fint, selv om vi kun deltog i nogle få løb, Nicolai skulle til at være far og starte egen virksomhed, så der var ikke tid til at deltage i en hel serie, men det blev alligevel til en samlet fjerde plads. I 2008/9 var vi igen tilskuere, og selv om Sivert havde flere projekter i støbe skeen, bla. en 1100 2V i titanium stel, men det blev lagt lidt i baggrunden da vi igen kom til at snakke supermono, vi har altid haft en forkærlighed for Supermono, det er en herlig klasse næsten uden restriktioner og det er jo lige sagen når man kan lide at lave noget der ikke er ”hyldevarer”, så i vinteren 2009 kom Sivert med en helt ny 1098R motor, og så var det bare at komme i gang med amputeringen, den bagerste cyl blev afmonteret og med erfaringerne fra det tidligere TL1000 projekt varede det ikke så længe med at finde ud af hvordan det skulle laves, der blev målt/regnet og tegnet, (denne gang var det imidlertid noget nemmere da min søn Casper siden sidste mono projekt er blevet uddannet industritekniker, at han så oven i købet arbejder ved en 5 akset fræser er jo perfekt, han kunne lave de ”rigtige” tegninger og dernæst fremstille dummy og hus), uden at gå for meget i detaljer, er dummyen afvejet så den vejer det samme i den ende hvor krydspinden sidder, som det manglende stempel når krumtappen står i 90⁰, så bortset fra den manglende cyl. er motoren standard, den har kun været adskilt for at blive shimset om (der er meget for spænding på især krumtaps lejerne fra fabrikken) og monteret leje huse til bag gaflen, i første udkast skulle den laves som den originale supermono bare med lidt kraftigere rør for at håndtere de flere hk, så Sivert havde et stort arbejde med at lave et nyt stel, det blev meget fint og nåede også at blive monteret før han i stedet bestemte sig for at bruge et 996SPS stel, det vejer ikke mere og skulle også være rigelig stærkt. Tank, sæde, kåbe, luftfilterkasse osv. er Siverts kreation. Motor styringen er en programmerbar Nemesis box, her kommer Esben Nordby så ind i billedet, han er vores ”computer nørd” udover at hjælpe Sivert med montering af monoen har han kørt uhyggeligt mange timer på rullefeltet for at optimere. Første ræs var Ducati klubracet i Assen hvor der blev kørt en afdeling af EM supermono, og det gik over al forventning, første kørsel/test af cyklen og faktisk også første tur for Allan siden ..…. ja det er vel blevet til i alt 3-4 ture på bane siden 2003, og så en fjerde plads, det er jo helt utroligt, næste gang var en Nordisk afdeling på Anderstorp hvor det blev en meget overbevisende #1, Ved næste EM ræs i Oschersleben fik vi så armene ned igen, vi fandt ud af at der trods alt var plads til forbedringer, den kunne ikke følge med de store (750+ ccm) ud af svingene, på grund af den snørklede bane kunne tabet ikke hentes igen på langsiden og i ind bremsningerne, så det blev ”kun” #10, det sidste ræs på Djursland gik så til gengæld efter planen, en anden plads om lørdagen og første plads om søndagen. Til 012 modellen er der en del ændringer på ønskelisten bla. flere hk, mindre vægt, close-ratio gearkasse osv. Mht. Sponsorer er der udover Sivert & Inges husholdningskasse:
SBS bremseklodser ( så der kan bremses lidt senere)
Jerrys i Frederikshavn der sørger for at vi ikke går sultne i seng (eneste ulempe med den sponsor er at Allan skal løbe noget længere for at holde vægten nede)
Kämna er egentlig kun på cyklen for gammelt venskabs skyld. JSB-Racing består af:
Sivert Teamchef og hoved sponsor
Allan Østli Kører
Esben Norby Mekaniker/Computer
Jens Ole Madsen Mekaniker
Casper Graves CNC/Kok
Jørgen Graves Mekaniker/div. Thore Østli Kører