DUOS

“Det motiverer mig, at jeg både kan se og mærke, at jeg gør en forskel for både børnene og familien. At jeg kan mærke, hvor trygge børnene føler sig ved mig.”

Mød Naia, som er nomineret til Velfærdens Talent 2026✨

Naia er pædagogisk assistent i DUOS og arbejder hos et 16-årigt tvillingepar med cerebral parese.

🤝For Naia starter alt med tryghed og ro:

“Jeg oplever, at tryghed og ro er noget, begge børn værdsætter. Når den voksne er rolig i situationer, der kan være svære eller overstimulerende, giver det dem så meget. Trygheden oplever jeg som en vigtig del i mit arbejde, fordi man er meget sammen og tæt sammen, så det er vigtigt at være en voksen, de kan være trygge ved.”

Et øjeblik står særligt klart. Naia var alene hjemme med begge børn, og det ene barn havde en dag, hvor alt var træls:

“Jeg gik nysgerrigt og roligt hen til hende og satte mig for at høre, hvad hun havde at sige…”

Det åbnede noget, Naia ikke lige glemmer:

“… hun fik åbnet så meget op, at hun begyndte at græde. Både af udmattelse og af glæde over, at hun kunne åbne sig for mig.”

Og så kom vendepunktet:

“Det endte med, at jeg sad med åbne arme klar til et kram, og vi fik krammet og grinet sammen bagefter.”

🩵Vi er stolte af at have Naia med på holdet.

👉Læs borgerhistorien om familien og om den tryghed, Naia er med til at give i hverdagen: duos.dk/duos-ordning-giver-pressede-foraeldre-mere-tid/

“Han løb hen til mig og søgte tryghed. Han er normalt ikke så god til nærhed. Det viste virkelig bare, hvor tryg han er i vores relation.”

Mød Marie, som er nomineret til Velfærdens Talent 2026 ✨Marie er hjælper i DUOS ved siden af sit sygeplejestudie, og hun er hjælper hos en 20-årig borger.

🤝 Marie siger det enkelt, når hun bliver spurgt, hvad der motiverer hende i hverdagen: “At gøre en forskel. Jeg kan helt konkret mærke på ham, at han er glad for, at jeg kommer.”

Et af de øjeblikke, der siger meget om relationen, skete på en togtur. Borgeren elsker at køre tog - og især én ting: “Vi kører altid tog sammen, og han synes det er superhyggeligt at trykke på stop-knappen.”

Så hyggeligt, at han en dag trykkede stop igen og igen: “Han trykkede stop hver gang han fik mulighed, og spurgte andre om han måtte trykke stop for dem.”

Det endte med, at togføreren kom ud og skældte ham ud. Og lige dér skete det, Marie aldrig glemmer: “Her løb han hen til mig og søgte tryghed.”

Marie har været hos borgeren i 4 år, og hun beskriver, hvordan det gør en forskel i de små signaler: “Jeg kender ham og hans kropssprog så godt… jeg kan se det inden han bliver utryg.”

👨‍👩‍👧‍👦 Den tryghed mærkes også hos familien. Marie har en tæt kontakt med dem - og fordi der også er tre andre børn, betyder aflastningen enormt meget: “Det med at jeg kan aflaste, gør enormt meget for hans familie.”

Hun oplever, at familien rækker ud til hende, hvis der sker noget, og de ikke kan være der, og hun har været med til store milepæle som da borgeren blev student, og da der var konfirmation i familien.

Samtidig tager hun fagligheden fra sygeplejestudiet med ind i arbejdet:

“Særligt kommunikationsmæssigt… jeg lærer at kommunikere med mange forskellige mennesker. Det bruger jeg meget i arbejdet med borgeren og familien, fordi tydelighed og ro betyder alt. Jeg prøver at møde ham i hans tempo, læse hans signaler og forklare ting på en måde, der giver tryghed.”

🩵 Vi er stolte af at have Marie med på holdet.

Da Marianne Stigsdatter i 1996 etablerede det, der dengang hed Bruger-Hjælper Formidlingen, var afsættet hendes egen virkelighed som pårørende.

Som mor til to sønner med muskelsvind havde hun et klart ønske: at hendes sønner skulle have de samme muligheder som andre børn.

Da hun undervejs var i kontakt med mange hjælpere, opstod idéen:
Hun kunne formidle kontakten til andre familier og samtidig have fokus på det, der gør en stor forskel i hverdagen: det rigtige match mellem borger og medarbejder.

Det blev grundstenen til DUOS, hvor borgerens behov stadig er afsættet for, hvem vi rekrutterer, og hvordan vi løser den enkelte opgave.

Formålet var dengang (og er stadig) at borgere kan leve deres liv på samme vilkår som andre - med bedst mulig trivsel i hverdagen.

Og derfor følger samarbejdet med de pårørende naturligt med. Det er en del af DUOS’ DNA.

”Vi giver plads til, at en familie kan få lov til at være familie – også selvom de er givet nogle svære vilkår i livet. Når vi kommer ud til en familie, som skal have hjælp første gang, så hjælper vi dem også gennem processen.

Det er ikke altid nemt at være pårørende til en borger, som har brug for hjælp, der er så meget praktik. Derfor sørger vi altid for at holde de pårørende inde i loopet og have en åben dialog undervejs”, fortæller Anne Lise, ydelseschef i DUOS, der selv er mor til to piger med cerebral parese og epilepsi.